Storbanker: Twitter-topchefs afgang løser ikke problemerne

En række af de helt store amerikanske banker og finanshuse ser fortsat store udfordringer for Twitter i kølvandet på fyringen af topchefen.
Foto: Soeren Stache/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Soeren Stache/AP/Polfoto/Arkiv

NEW YORK

Det er ikke nok for Twitter at få en ny adm. direktør. Nogenlunde sådan lyder det samstemmende fra en række af de store, amerikanske banker og finanshuse. Det skriver Bloomberg.

"Dick Costolos er trådt af, men vores tese forbliver den samme, idet vi fortsat ser usikkerheder omkring kerneforretningen, herunder at få flere brugere, skabe øget engagement og levere afkast på reklamerne," skriver Morgan Stanley i et notat.

Bank of America Merrill Lynch ser til gengæld et helt andet perspektiv, om end man i storbanken heller ikke ligefrem er ved at flyde over af begejstring.

"Mr. Costolos afgang kan give anledning til ny spekulation om, hvorvidt Twitter er et opkøbsemne," konstateres det blandt andet.

Dick Costolo stopper officielt 1. juli 2015, og medstifter Jack Dorsey tager midlertidigt over, indtil en afløser er fundet. Dick Costolo, der blev driftsdirektør i 2009 og topchef i 2011, fortsætter dog i bestyrelsen for selskabet.

Læs hele artiklen fra Bloomberg her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også