Musikstreaming opvejede tab på cd'er i 2014
![](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article5694131.ece/ALTERNATES/schema-16_9/spotify.jpeg)
De danske musikselskabers indtægter har længe været i frit fald, men nu lader det til, at det er lykkedes at få vendt trenden, skriver Berlingske.
For andet år i træk viser tal fra musikselskabernes brancheorganisation IFPI en lille vækst i den samlede indtjening. Ifølge nye nøgletal fra IFPI havde de danske musikselskaber i 2014 en samlet omsætning for salg af musik på 437 mio. kr – eller en stigning på 1,8 pct. i forhold til 2013.
"Det her den højeste omsætning, siden vi ramte bunden i 2010, og det er meget tydeligt på tallene, at det er streaming, der skaber den her økonomiske vækst," siger Lasse Lindholm, der er kommunikationschef i IFPI, til Berlingske.
Indtægterne fra streamingtjenester som Spotify, TDC Play og WiMP steg med 50 pct. i seneste kalenderår og nu er oppe på samlet 256 mio. kr.
Dermed opvejer streaming-indtægterne det dramatiske fald på salg af både CDer og digitale downloads på henholdsvis 26 og 36 pct. i 2014.
Danmark er næststørste marked for Wimp