Deezer vokser på ryggen af 3

Den franske musiktjeneste Deezer tiltrækker abonnenter i alliance med teleselskabet '3' og håber at indtage en dansk andenplads efter Spotify, når året er omme.

Teleselskabet 3 og den franske musiktjeneste Deezer indgik i november et dansk samarbejde.

Den internationale musiktjeneste, der har franske rødder og blev etableret som startup af Daniel Marhely i 2006, har nu tiltrukket tilstrækkeligt med betalende kunder til at kunne kalder sig en overskudsforretning i Danmark, oplyser 3 og Deezer i fælles pressemeddelelse.

Årsagen er ifølge meddelelsen en utraditionel betalingsmodel, der giver gennemsigtighed for forbrugeren. Danskernes stigende appetit på at lytte til musik via streaming-tjenester er også en faktor, men det er især partnerskabet med 3, der har givet streaming-tjenesten et løft i Danmark, lyder det.

“Lanceringen har skabt fundamentet for entre i de andre lige så svære streaming-markeder i Skandinavien,” siger den danske Deezer-direktør Martin Møller.

"Vi har på globalt plan mere end fem millioner brugere, hvilket giver os en andenplads. Jeg håber, at kunne præsentere os på en tilsvarende andenplads herhjemme inden året er omme," oplyser han til Mediawatch.

Det samlede musik-streamingforbrug kortlagde Epinion og DR Medieforskning i efteråret. Den gav Spotify en andel på 51 pct. af musiktiden, TDC/YouPlay 26 pct. af tiden og Wimp 5 pct. af spilletiden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også