Berlingske og Jobindex i job-alliance

Berlingske og Jobindex tager hinanden i hånden fra 1. februar og indleder et samarbejde om jobannoncemarkedet.

Berlingske og Jobindex tager hinanden i hånden fra 1. februar og indleder et samarbejde om jobannoncemarkedet.

Samarbejdet skal give danske virksomheder en god mulighed for at ramme bredt med deres jobopslag, når de bringes i både Berlingske, på B.dk og Business.dk samt på Jobindex.dk, hedder det i en pressemeddelelse.

Berlingskes engagement skal ses i lyset af, at koncernen i juli frasolgte sin andel af jobportalen Jobzonen.dk, der er markant mindre end Jobindex.dk.

Direktør John Kristensen, der har det forretningsmæssige ansvar for Berlingske Medias nationale titler, siger:

“Vi har valgt at samarbejde med den største og mest anerkendte spiller på jobannoncemarkedet i ønsket om at opnå klare synergier for begge parter. Der er tale om en meget stærk alliance, som jeg vurderer vil få betydning for jobannoncemarkedet, som vi ser det i dag,” siger han i pressemeddelelsen.

Kaare Danielsen, der er grundlægger og direktør for Jobindex, ser frem til at etablere en tættere kontakt med Berlingskes både annoncører, læsere og brugere.

"Med dette samarbejde har vi ikke alene den absolut største annonceplatform for jobannoncering, men også den absolut bedste platform for employer branding, som flere og flere virksomheder efterspørger," siger Kaare Danielsen.

Jobindex har løbende 10.000 jobannoncer og over 300.000 brugere om måneden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også