Jobindex: Antallet af jobannoncer stiger støt

Selvom der er langt op til niveauet fra før krisen, så blev der lagt 16.500 nye jobannoncer på nettet, hvilket ifølge danske research er ”en pæn stigning”.

Krisen rykker med små skridt længere væk, når man ser på udviklingen i antallet af nye jobannoncer.

Efter en stille sommer kom der fra september til oktober igen gang i antallet af nye jobannoncer, viser en opgørelse af tal fra Jobindex foretaget af Danske Research. 16.500 nye annoncer blev det til, hvilket er 800 flere end i september.

”Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, og vi kan da heller ikke på baggrund af dagens tal konkludere, at krisen på arbejdsmarkedet er lagt bag os, men dagens tal er trods alt et skridt i den rigtige retning, væk fra krise og tættere på genopretning,” lyder det i analysen.

Før krisen buldrede antallet af jobannoncer af sted med godt 30.000 nye jobannoncer om måneden. Da krisen på markedet for jobannoncer ramte hårdest i 2009, var antallet af jobannoncer nede at vende på under 13.000 om måneden. Fremgangen fordeler sig både på den offentlige og den private sektor, hvor sidstnævnte kan få en fremgang i november særligt i byggeriet på grund af skader efter efterårsstormen i sidste uge.

Selvom de seneste tal viser tegn på genopretning, så er arbejdsmarkedet dog stadig skrøbeligt, skriver Danske Research.

Jobindex udfordrer Schibsted i Norge

Jobindex køber IDG Danmark og Computerworld

Jobindex lancerer ny jobbase 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også