JP og Politiken i annonce-alliance på mobilen

Politiken og Jyllands-Posten lancerer ny, landsdækkende mobil-annoncepakke målrettet premium segment.

Jyllands-Posten og Politiken udvider annoncesamarbejdet online og lancerer en samlet annoncepakke til mobilen, oplyser husene i en pressemeddelelse.

Mobil.pol.dk og Mobil.jp.dk blev i februar besøgt af hhv. 686.000 og 537.000 danskere - og med alliancen kan aviserne sætte sig på en dominerende position i forhold den premium målgruppe, som morgenaviserne traditionelt har kontakt til.

"Jyllands-Posten og Politiken dækker hver måned over 1,2 mio. mobile enheder, og med sammenlagt mere end 20 mio. månedlige sidevisninger, kan vi ikke alene levere kvalitet men også kvantitet," siger Jyllands-Postens annoncedirektør Morten Werge Kallmeyer i meddelelsen.

Mobiltrafik: Top 25 mobilsites i februar 2013

Uden EB og Berlingske

Ifølge meddelelsen deltager Politiken og Jyllands-Posten samtidig ikke i andre annoncenetværk - i modsætning til behavioral targeting-netværket PBT+, som de to aviser i forvejen samarbejder i, men som også inkluderer den tredje morgenavis, Berlingske, der altså ikke er en del af mobilpakken. Det samme gælder Ekstra Bladet - lige som det i øvrigt er tilfældet med netværket PBT+.

"Vi og JP ligner hinanden som kvalitets nyhedssites, og kan sammen tilbyde landsdækning på denne måde og i øvrigt tilbyde Danmarks næststørste dækning af mobile enheder," siger Henrik Børjesson, annoncedirektør hos Politiken til MediaWatch.

Han uddyber, at man på mobilplatformen satser vi på at arbejde sammen med Ekstra Bladet i regi af JP/Politikens bannerbørs, Dansk Udgivernetværk (DUN), når og hvis netværket udvider paletten og begynder at tilbyde automatiseret bannersalg og -køb på mobilplatformen.

"Det giver os så to forskellige muligheder for at dække markedet ind," siger han.

Ifølge pressemeddelelsen bliver eksponeringer i den nye alliance afviklet ligeligt på de to JP.dk's og Pol.dk's mobilsites. Formaterne, der tilbydes, er modelleret efter de nye standarder for afvikling af mobilannoncering, som er udarbejdet af Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation. 

Mobilannoncering skønnes i 2012 at have stået for en samlet omsætning på 40 mio. kr. - forventningerne til 2013 er høj vækst.

Krak.dk går på JP/Pols bannerbørs

Dagblade: Bureausalg under pres 

Så mange annoncekroner slugte Google og Facebook i 2012 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også