MediaWatch

Facebook-ejer vil spare mindst 10 pct.

Tiltagene er et svar på en opbremsning i selskabets omsætningsvækst på grund af øget konkurrence.

Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

Meta Platforms, ejeren af Facebook, Instagram, Messenger og Whatsapp, planlægger besparelser på mindst 10 pct. af koncernens omkostninger.

Det skriver The Wall Street Journal på baggrund af unavngivne kilder.

Tiltagene er et svar på en opbremsning i selskabets omsætningsvækst på grund af øget konkurrence, blandt andet fra kinesiske Tiktok.

Omkostningsbesparelser, stop for nyansættelse og ”hensynsløse” prioriteringer er derfor den senere tid blevet fremhævet af ledelsen i Meta, hvor cheferne dog endnu ikke har taget ordet ”fyringer” i deres mund.

Meta er imidlertid begyndt at opfordre medarbejdere i visse afdelinger til at søge andre ledige stillinger i koncernen med det formål at nedbringe medarbejdertallet uden afskedigelser.

Det tiltag er dog ifølge The Wall Street Journal en forløber for dybere nedskæringer de kommende måneder, når den store besparelse på mindst 10 pct. skal nås, hvoraf altså en stor del skal komme fra reduktion i antallet af ansatte.

Meta har længe haft en intern regel om, at medarbejdere, hvis stillinger nedlægges, vil blive fyret, med mindre de kan finde anden beskæftigelse i selskabet inden for en måned. Det kaldes internt for ”30 dages listen”.

Google, der ejes af Alphabet, har for nyligt benyttet samme fremgangsmåde.

Aktien i Meta stiger marginalt onsdag.

DR Drama dropper stilling som kreativ chef

Nationalbanken venter recession i 2023

Nyt lovudspil fra EU vækker bekymring hos Danske Medier

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Salg af Chapter, sparerunde hos Sjællandske, nyt fra magasinbranchen samt forhandlinger i produktionsbranchen er blandt de større sager, der rullede ind i ugens løb i Mediedanmark. Få et overblik med denne uges briefing.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs