Facebook skifter navn til Meta

Det oplyser koncernens topchef, Mark Zuckerberg, torsdag i forbindelse med en præsentation.
Foto: Carlos Jasso/REUTERS / X03028
Foto: Carlos Jasso/REUTERS / X03028
AF MARKETWIRE/ ANNE FILBERT

Facebook skifter sit virksomhedsnavn og skal fremadrettet hedde "Meta".

Det oplyser koncernens topchef, Mark Zuckerberg, torsdag i forbindelse med en præsentation, skriver Bloomberg News.

"Metaverse er den næste grænse," sagde Mark Zuckerberg tordag.

"Fra nu af vil vi være metaverse først, ikke Facebook først."

"Metaverse" er Facebooks betegnelse for en omfattende og forbundet verden med virtual reality, hvor man kan tilgå alting via en lang række platforme og enheder, eksempelvis også briller og høretelefoner.

Meta vil samtidig være paraplyselskabet for alle koncernens apps på samme måde, som Facebook er det i dag.

"Vi begynder et nyt kapitel for internettet, og det er også et nyt kapital for vores selskab," skriver topchef Mark Zuckerberg i et brev, som er lagt ud torsdag aften dansk tid.

Navnet kommer muligvis ikke som den helt store overraskelse. Allerede på konferencen Connect 2021 blev navneskiftet afsløret, mens det først blev officielt torsdag aften.

Navneskiftet var således også allerede blevet rapporteret af flere medier.

Meldingen sender udmiddelbart aktien op til et plus på 3,4 pct. mod 1,2 pct. før præsentationen.

Facebooks aktie vil også skifte såkaldt ticker fra 1. december til "MVRS" fra lige nu "FB".

Medie: Facebook planlægger at skifte navn i næste uge

Facebook skal granskes af FTC efter interne undersøgelser

Lektor: Der er grund til bekymring over Facebooks indflydelse

Facebook har ikke sat tilstrækkeligt ind over for skadeligt indhold

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også