23 millioner statskroner blev i 2019 afsat til opretholdelsen af det digitale opslagsværk lex.dk, der blandt andet samler forskning, opslagsværker og lister over statslige bygninger.

Over en million danskere benytter sig månedligt af sitet. Men det kan snart være slut.

Der er ikke afsat nye midler på regeringens finanslovsudspil til driften af værket.

Kommer det ikke på finansloven, må stifterne bag - herunder Gyldendal - ifølge Gyldendals administrerende direktør, Morten Hesseldahl, trække rettighederne tilbage.

"Så lukker det. Og så er vi tilbage igen, hvor alt indholdet forvitrer, og hvor der ikke er nogen portal, dansk forskning kan formidle dets resultater på," siger han.

"Og vi får ikke den kæmpe rygrad til demokratiet, som det er, tilbage."

Gyldendal er allerede i gang med at afskedige medarbejdere, oplyser direktøren.

Lex.dk er stiftet af Gyldendal, Danske Universiteter, Det Danske Sprog- og Litteraturnævn og G.E.C. Gads Fond.

De 23 millioner, som staten postede i lex.dk i 2019, er udelukkende blevet brugt til opdatering og drift af hjemmesiden.

Den Store Danske Encyklopædi og Trap Danmark er blandt de opslagsværker, der sammen med resten af lex.dk står til at fordufte digitalt.

Og det vil ikke bare være en skam for de mange elever og studerende, der benytter sig af sitet, men også for demokratiet, mener Morten Hesseldahl.

"Uenigheder har det bedst, hvis man tager afsæt i det, man ved, bedst muligt, i videnskaben," siger han.

"Det er en vigtig søjle i en dannelsestænkning. Uanset om man er høj eller lav, skal man klædes på med fakta."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kulturministeren, hvis ministerie henviser til Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær.

Han mener, lex.dk er en vigtig informationskilde for studerende og i en tid med risiko for misinformation.

Af samme grund er regeringen åben for, at der kommer en bevilling på finansloven.

Men den skal forhandles i den samlede forhandlingsreserve på 1,2 milliarder kroner med de partier, der kommer med i en aftale, siger han.

"Det er jo en finanslov, hvor vi i det hele taget træder på bremsen."

"Det er vilkårene i politik, at det i sidste ende er en prioritering. Der er ikke altid penge til alt det gode," siger Kasper Sand Kjær.