MediaWatch

Ekstra Bladet i spidsen for udviklingsprojekt om anbefalelsesalgoritmer til nyhedsmedier

I samarbejde med DTU, KU og CBS og med støtte fra Innovationsfonden sætter Ekstra Bladet gang i et projekt, der skal forbedre anbefalelsesalgoritmer og muligheder for personalisering for nyhedsindhold. 

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

"Platform Intelligens in News" er navnet på et teknologiprojekt, som Ekstra Bladet nu søsætter i samarbejde med DTU, KU og CBS. Det skriver Journalisten.

Projektet har et budget på 17 mio. kr. over tre år, hvoraf det største beløb, 10,7 mio kr. kommer fra Innovationsfonden. Ekstra Bladet investerer 4,3 mio. kr. og universiteterne 2 mio. kr.

Projektet skal udvikle ny teknologi, der forbedrer anbefalinger og personalisering af nyhedsindhold og har avisens forsknings- og innovationschef Kasper Lindskow i spidsen.

"Tempoet og de omskiftelige præferencer hos brugerne gør, at det er sværere at lave algoritmer, der virker på nyhedsmedier. Der er også en værdimæssig dimension, fordi vi er funderet i publicistiske værdier. Derfor kan vi ikke bare tage en standard-algoritme ned fra hylden," siger Kasper Lindskow til Journalisten.

Ekstra Bladet har siden 2019 arbejdet med automatisering på indholdssiden og integreret teknologi, der kan generere noter på kampresultater i fodbolddækningen.

Mere fra MediaWatch

Danske Medier vil have åbnet diskussion om fordeling af licensoverskud

De mange millioner i såkaldt merlicensprovenu bør fordeles, så de i højere grad bidrager til at skabe bredde i medielandskabet og holder hånden under lokal- og regionalmedier, lyder det fra adm. direktør i Danske Medier, der vil have gjort op med, at en stor bid af kagen tilfalder DR.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs