Tiktok sletter tusindvis af videoer: Brød regler om misinformation

Det sociale medie Tiktok har måttet slette 29.000 videoer for at stoppe spredning af misinformation.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Den popupulære kinesiske app Tiktok har gået tusindvis af videoer, som brugerne har offentliggjort gennem appen, efter i sømmene og slettet omkring 29.000 videoer for brud på regler om misinformation. Det refererer Finans på baggrund af en artikel fra CNBC.

Gennem appen kan brugerne lave korte videoer og lægge ud på platformen, og efter gennemgangen af videoerne har det kinesiske selskab fundet indhold, der indeholder misinformation, der kan være til fare for personers sundhed. Af de 29.000 videoer, der blev slettet, byggede cirka 3000 af dem på medicinsk misinformation. Bl.a. skulle nogle af dem "krænke fællesskabsretningslinjerne relateret til covid-19 i Europa" skriver Theo Bertram, Tiktoks europæiske direktør for regeringsforhold og offentlig politik, i et blogindlæg ifølge Finans.

Herhjemme har Tiktok fået en del kritik af bl.a. Forbrugerrådet Tænk, der mener, at appens indsamling og brug af personfølsomme data om børn er problematisk og uigennemsigtig. Også internationalt har bl.a. USA foretaget undersøgelser af Tiktok med formålet at kortlægge risici forbundet til den nationale sikkerhed i forhold til brug af appen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også