Borgerrettighedsgrupper kalder Facebook-møde "skuffende"

Facebooks topchefer mødtes tirsdag med grupperne bag kampagnen "Stop Hate for Profit", som opfordrer virksomheder til at trække annoncer fra Facebook.
Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

De borgerrettighedsorganisationer, som står bag et annoncørboykot af Facebook i juni og juli, mødtes tirsdag med det sociale medies øverste ledelse - men fik ikke de svar, de ønskede. Det skriver Financial Times.

Kampagnelederne kalder mødet "skuffende" og mener ikke, Facebook har mødt deres krav om at sætte en stopper for hadsk tale og racisme på det sociale medies platforme.

"Desværre fik vi ingen detaljer, ingen klarhed og ingen resultater. Det, vi hørte fra dem, var, at de er på en rejse og synes, de gør det bedre. Vores opfattelse er, at man ikke kan være på en rejse i bekæmpelsen af had," siger Jonathan Greenblatt, direktør for organisationen ADL, Anti-Defamation League, som er en af aktørerne bag "Stop Hate for Profit"-kampagnen.

Organisationerne har blandt andet krævet, at Facebook refunderer annoncører, hvis reklamer ligger ved siden af hadsk indhold.

Tæt på 1000 annoncører har tilsluttet sig kampagnen og trukket deres annoncekroner fra det sociale medie i juli.

Facebook udtalte tirsdag i en meddelelse, at mødet var en mulighed for at høre fra kampagnelederne og bekræfte virksomhedens engagement i forhold til at bekæmpe had på platformene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også