Telmore indgår samarbejde med Netflix - føjer tjenesten til vifte af medietilbud

Mobilselskabet har landet en aftale med den amerikanske streamingtjeneste, der gør Netflix til en del af pakketilbuddet Telmore Play. Det resulterer i prisstigninger på op til 33 pct.
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Telmore udvider endnu en gang sit mediepakke-tilbud og føjer amerikanske Netflix til viften af streamingtjenester, mobilkunder kan tilvælge i Telmore Play. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

I forvejen er tjenester som Viaplay, TV 2 Play, HBO Nordic og den russiske bogtjeneste Bookmate en del af medieudbuddet i Telmore Play.

"Netflix er den absolut største spiller på streamingmarkedet, og med det ny samarbejde får vi et endnu stærkere og attraktivt produkt, der giver vores kunder adgang til digital underholdning on demand i absolut verdensklasse," udtaler Henrik Lehman, direktør i Telmore, i meddelelsen.

Skal Telmores kunder fremover have Netflix med i deres Play-abonnementer, skal der imidlertid også flere penge på bordet, skriver Finans.

Konkret har Telmore valgt at hæve priserne med op til 33 pct. i forbindelse med selskabets nye samarbejde med den amerikanske streamingtjeneste.

Det betyder, at den dyreste Telmore Play-pakke stiger med 100 kr. til 399 kr. om måneden. Den billigste månedspris for et Netflix-abonnement koster 79 kr., mens standardpakken, der indgår i Telmore Play, giver mulighed for at se Netflix på to skærme og i HD-format, koster 99 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også