I sidste uge opfordrede Lisbeth Knudsen, chefredaktør hos Mandag Morgen, sine kolleger i mediebranchen til at samarbejde for at bekæmpe og minimere risikoen for falske nyheder og misinformation i dækningen af det forestående folketingsvalg. Brancheorganisationen Danske Medier er ikke afvisende over for forslaget.

"Det er ikke noget, vi har drøftet, og af samme årsag vil jeg naturligvis ikke afvise det. Men det er dog ikke en efterspørgsel, jeg har mødt, da medierne normalt lægger vægt på at håndtere sådanne sager på egen vis, men alle med stor ansvarlighed," siger adm. direktør i Danske Medier, Morten Langager.

Han mener, at fake news og misinformation på sociale medier allerede er et fokusområde i branchen, og at medierne er gode til at håndtere problematikken.

"I de ekstremt få tilfælde, hvor der har været viderebragt forkerte informationer i medierne fra enten sociale medier eller anden side, har medierne selv reageret meget hurtigt. De har været opmærksomme på, hvad der er sket, og de har været gode til at informere læserne om det efterfølgende," siger Morten Langager.

Løgne og algoritmer må ikke afgøre et valg

Selv har han og en stor del af landets chefredaktører været til møde med Justitsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste i slutningen af november, fortæller Morten Langager. Her blev de informeret om risikoen for misinformation og for russisk indblanding i den kommende valgkamp – et tema, der også har fået Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, til at opfordre partierne i Folketinget til at udveksle oplysninger, hvis de oplever læk eller hacking – og medierne til at være særligt påpasselige.

Danske Mediers direktør er heller ikke i tvivl om, at medierne er opmærksomme på risikoen for deling af misinformation på sociale medier i det kommende valg og det ansvar, medierne har i viderebringen af korrekt information.

"Det må aldrig være amerikanske algoritmer og russiske løgne, der afgør et valg. Her mener jeg, at medierne spiller en afgørende rolle, netop fordi de har muligheden og de bedste forudsætninger for at sortere skidt fra kanel – i modsætning til sociale medier, der ikke påtager sig det ansvar," siger Morten Langager.

Et samarbejde vil kræve organisering

Opfordringen om samarbejde mellem de medier, der står over for en omfattende valgdækning, bliver modtaget pænt af nyhedschef på TV 2, Jacob Kwon. Han efterlyser imidlertid en konkret organiseringsmodel.

"Det lyder interessant, og jeg er i udgangspunkt positivt indstillet over for forslaget. Men det skal organiseres på en fornuftig måde, og der er jeg interesseret i at høre, hvordan en organisering konkret kunne se ud," siger Jacob Kwon.

Ekstra Bladets ansv. chefredaktør, Poul Madsen, er ligeledes positiv over for et samarbejde og peger på en lavpraktisk løsning i form af en mailingliste.

"Det er en relevant problemstilling, og vi må forudse, at misinformation bliver et større problem. I en valgkamp vil det blive sat i system på en helt anden måde, fordi mange vil have en interesse i at sprede informationer, der ikke er fuldt ud korrekte," siger Poul Madsen.

Konkret foreslår han et advarselssystem i form af en mailingliste mellem de danske chefredaktører, hvor de hurtigt kan informere hinanden, hvis der eksempelvis er en falsk påstand, der blusser op på de sociale medier – uanset hvor den måtte komme fra.

Én ting er de forsøg på påvirkning af opinionen udefra, som sociale medier er blevet brugt til i bl.a. den amerikanske valgkamp i 2016. Noget andet er de danske partier og politikeres brug af sociale medier i den kommende valgkamp og budskaber, som "ikke nødvendigvis" er rigtige, mener Poul Madsen.

"Det er derfor hér, medierne skal træde i karakter og vise, at vi er medier, man kan stole på. Forskellen på os og de sociale medier er jo netop, at vi tjekker ting, før de ryger videre. Det skal vi huske under valgkampen," lyder det fra Poul Madsen.

Nej tak til et broderskab

Det er dog ikke alle, der er lige glade for ideen om et samarbejde mellem medierne i kampen mod fake news på sociale medier. Jyllands-postens ansv. chefredaktør, Jacob Nybroe, er en af de kritiske røster – i hvert fald over for et mere formaliseret samarbejde.

"Jeg vil ikke ind i et broderskab, der tjekker nyheder på Facebook. Dels synes jeg, at Facebook burde påtage sig det ansvar selv, ligesom vi andre skal som ansvarlige medier. Og dels risikerer man meget nemt at deltage i en blåstempling af de milliarder af historier, som ikke bliver tjekket," siger han.

Jyllands-Posten skal basalt bruge ressourcerne på at fortælle korrekte historier til sine læsere i stedet, mener chefredaktøren.

"Det bliver et twistet verdensbillede, hvis vi etablerede medier skal bruge systematisk kraft på at fortælle, hvad der ikke er rigtigt på andre medier som Facebook, i stedet for at skabe ægte, valide dagsordener selv," siger han og tilføjer:

"Men er det så en god idé, at man hjælper sine kolleger, hvis man finder ud af, at det er russiske troldefabrikker, der står bag en historie? Ja, det er en god idé. Men at lave et samlet hold, der skal fokusere på det, ser jeg ikke som vores opgave."

Vi skal passe på, vi ikke bliver en politisk part

Hos Berlingske er chefredaktør Mette Østergaard enig i, at medierne står over for en trussel i form af risikoen for falske nyheder og misinformation ved det kommende valg.

"Jeg er enig i det overordnede budskab om at modarbejde fake news, for jeg tror også, at den valgkamp, vi kommer ind i, bliver en kamp om mediernes troværdighed. For første gang vil vi for alvor blive udfordret i navigeringen i fake news og misinformation," siger Mette Østergaard.

Men hun mener ikke, at medierne skal danne fælles front mod de falske nyheder.

"Vi skal passe på, at vi som medier gennem en fælles front ikke kommer til at stå som en samlet part, der bliver en politisk part i forhold til, hvilke informationer man blåstempler eller ikke blåstempler. Det må være det enkelte medies opgave at gennemtjekke de forskellige oplysninger om, hvorvidt de er sande, og dernæst bringe det i eget medie," siger Mette Østergaard.

Hun er også sikker på, at hvis et medie skulle bringe en nyhed om, at en information, der florerer på Facebook, er fejlagtig, så er medierne så opmærksomme på hinanden, at de andre nok skal se nyheden.

Vi skal ikke gå i panik

Mens der er delte meninger om, hvorvidt medierne bør indgå i et samarbejde mod fake news og misinformationer, mener ansv. chefredaktør for Jysk Fynske Medier, Peter Orry, at medierne skal passe på med at gå i panik.

"Vores ansvar som redigerede medier er det indhold, vi selv bringer til torvs. Der vil vi som altid være opmærksomme, og måske ekstra opmærksomme ved det her valg, på, hvilke historier vi tager ind andre steder fra. Dem står vi på mål for ved vores læsere. Men samtidig skal vi passe på med ikke at gå i panik," siger Peter Orry.

Han mener, at de danske medier generelt er gode til at faktatjekke og har en høj standard. Derfor er han ikke bekymret for, at de vil komme til at gå ned i standard, selvom der skulle opstå en større grad af misinformation på de sociale medier under en valgkamp.

Peter Orry mener heller ikke, der er behov for et fælles beredskab og samarbejde i kampen mod falske nyheder og misinformation – netop fordi medierne ifølge ham er gode til at løse det på hver deres måde. Han kan dog godt se idéen i Poul Madsens forslag med en mailingliste blandt chefredaktørerne.

"Det lyder som en dejlig, konkret og lavpraktisk løsning, der sagtens kunne sættes i værk. En simpel advarsel mellem kolleger om, at her er der noget, der godt kunne lugte lidt. Det lyder fornuftigt," siger Peter Orry.