Nyt mandemagasin kommer på gaden torsdag

Torsdag er der premiere på Allers nye mandemagasin Dossier. Det gratis magasin har tidligere Euroman-chefredaktør ved roret.
Foto: PR/Aller
Foto: PR/Aller

Dossier er navnet på et nyt, gratis mandemagsin, som læserne for første gang kan få fingrene i torsdag 27. oktober. Det skriver Aller, der står bag udgivelsen, i en pressemeddelelse.

Her melder mediehuset samtidig om en positiv modtagelse af magasinet blandt annoncørerne. Det betyder, at første nummer har solgt alle sine annonceplaceringer.

"Vi har igennem en længere periode oplevet stor efterspørgsel hos vores danske og internationale annoncører efter en stærk mandeudgivelse. Vi er derfor også meget glade for, at den interesse har vist sig at holde ved op til den første udgivelse af Dossier. Vi har arbejdet meget grundigt med udviklingen af konceptet, og kombinationen af business-, kultur-, livsstils- og modestof i et eksklusivt og maskulint univers har vist sig at være attraktivt for vores kommercielle samarbejdspartnere," udtaler ansv. chefredaktør, Cecilie Ingdal, i pressemeddelelsen.

I spidsen for Dossier står Kasper Steenbach, der tidligere blandt andet har været chefredaktør for Euroman. I første nummer af magasinet kan læserne blandt andre møde Michael Laudrup, den tidligere B&O-boss Tue Mantoni, sangeren Lukas Forchhammer og skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau.

Dossier bliver distribueret i Københavns Lufthavn, stormagasinet Magasin og sammen med Allers kvindemagasin Elle. Oplaget er på 50.000 eksemplarer, og indtil videre er der planlagt fire udgivelser i 2017.

Aller går i markedet med nyt mandemagasin 

Aller åbner digital redaktion i Malmø 

Aller lukker norsk dameblad 

Egmont Publishing: Derfor lukker vi Gravid 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også