MediaWatch

Aller åbner digital redaktion i Malmø

Som et led i digital oprustning åbner den svenske del af magasinhuset et kontor i Malmø til næste år.

Foto: PR

Som et led i Aller Medias digitale satsninger åbner magasinhuset en digital redaktion i Malmø. Det skriver Aller Media i Sverige i en pressemeddelelse.

Kontoret i Malmø skal stå klar i januar og vil beskæftige 10 redaktionelle medarbejdere, der skal levere til flere titler. Åbningen af Malmø-kontoret sker som et led i en oprustning af de digitale aktiviteter, hvor Aller også udvider bemandingen på kontoret i Stockholm fra 16 til 23 ansatte.

Målet er bl.a. at øge trafikken online og indsatsen på sociale medier. Samtidig vil koncernen forbedre det redaktionelle og kommercielle indhold, sidstnævnte inden for content marketing eller native reklamer, som huset også producerer til udgivelserne for annoncører.

"I Malmø vil vi starte med vores store familietitler - Allas, Allers, Hemmet Veckotidning og Året Runt - og deres målgrupper. Vi er i gang med ansættelserne nu," udtaler Martin Kroon, publicistisk direktør med ansvar for de Aller Medias familieblade i Sverige, i meddelelsen.

Aller Medias udgivelser havde samlet set 10 mio. sidevisninger i sidste uge, skriver den svenske del af den danske ugebladskoncern.

Mere fra MediaWatch

Medieklummen: Slip data fri på redaktionen

Ny rapport dokumenterer de positive effekter ved at demokratisere adgangen til data på nyhedsredaktionen. Men desværre hersker der stadig udpræget data-skepsis blandt danske journalister, skriver fellow ved SDU Malte Jørstad i ugens Medieklumme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs