Folkeskolen ændrer ejerskab for at få mediestøtte

Fagbladet Folkeskolen bliver fremover delvist ejet af trykkeriet Stbo Graphics. Det sker for at kunne få statsstøtte til den journalistiske produktion.

Danmarks Lærerforening kapper delvist ejerskabet til fagbladet Folkeskolen, skriver fagbladet journalisten.dk.

Fremover skal Folkeskolen udgives af et selvstændigt selskab, som Lærerforeningen ejer 65 pct. af, mens de resterende 35 pct. ejes af trykkeriet Stibo Graphics.

Ændringen sker for at kunne få mediestøtte til udgivelsen, der koster 26 mio. kr. om året at drive. Et kriterium for at kunne få produktionsstøtte er nemlig, at mediet ikke må være ejet mere end to tredjedele af en interesseorganisation.

"Man ved jo aldrig, men jeg tror, vi opfylder kravene. Vi har lavet en konstruktion magen til Ingeniørens, og jeg synes, vi ligner Ingeniøren – et brancheblad, der forholder sig til hele samfundet. Der er 87.000 medlemmer i DFL, men vi har 156.000 læsere og 134.000 unikke brugere om måneden på folkeskolen.dk. Så vi skriver ikke kun til medlemmer," siger Folkeskolens chefredaktør og nu også adm. direktør, Hanne Birgitte Jørgensen, med henvisning til, at Ingeniøren også har ændret sin ejerskabsstruktur for at kunne få mediestøtte.

Beslutningen om at ændre Folkeskolens ejerskab blev taget på Lærerforeningens kongres i begyndelsen af september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også