Time bragte forfejlet artikel om dansk halal-forbud

Efter kritik fra Fødevareministeriet beklager det amerikanske medie nu publiceringen af en fejlbehæftet artikel om dansk forbud mod halal -og kosherslagtning.
Foto: AP
Foto: AP
MAJKEN SØNDERGAARD NIELSEN, FØDEVAREWATCH

Ifølge en artikel, amerikanske Time Magazine bragte i sidste uge, indførte Danmark mandag i samme uge et ”gennemgribende forbud mod religiøs slagtning.”

Det danske fødevareministerium kritiserede i fagbladet Journalisten efterfølgende artiklen for at være behæftet med fejl, som kunne skade Danmarks omdømme. Fejl som f.eks. at reglen om slagtning blev præsenteret som ny, selv om den er halvandet år gammel. Der er desuden ikke tale om et generelt forbud men et forbud mod slagtning uden bedøvelse.

Fødevareministeriets kritik har nu fået Time til at beklage publiceringen af artiklen, skriver journalisten.dk.

”Denne artikel blev bragt ved en fejl. Den beskriver fejlagtigt, at det danske forbud er nyt,” står der nu i starten af artiklen på time.com.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også