Aller tager fuld kontrol over svensk magasinudgiver

Magasinkoncernen har erhvervet sig det fulde ejerskab i svensk udgiver af kvindemagasiner.
Foto: STINE BIDSTRUP/POLFOTO/ARKIV
Foto: STINE BIDSTRUP/POLFOTO/ARKIV

Aller Media nupper resten af den svenske magasinudgiver Frida Forlag, som magasinudgiveren indtil nu har ejet 50 pct. af, skriver Resume.

Den resterende ejerandel har magasinudgiveren købt af stifter af Frida Forlag, Ove Jerselius, som nu går på pension. Parterne ønsker ikke at oplyse salgsprisen, men ifølge Resume betaler Aller 175 mio. sek. (140 mio. kr.) for ejerandelen.

Frida Förlags seks titler, Frida, Veckans Nu, Shape Up, Solo, Glaze, Glitter og Soduku, henvender sig primært til en yngre, kvindelige målgruppe.

I seneste regnskabsår havde selskabet en nettoomsætning på 82,4 mio. sek. og et resultat før finansielle poster på 25,3 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også