Implantater og armhulehår: Redaktion går forrest i ny kampagne

Redaktionen bag Allers ugeblad Femina stiller selv op i ny kampagne, der slår slag for et mere broget, mere individuelt kvindeideal.

Kampagnejournalistik er ikke hverdagskost i ugebladene. Men hos Aller tager Femina et skridt i retningen med en ny kampagne og indspark i debatten om snævre kvindeidealer og slår et slag for "retten til forskellighed".

Omdrejningspunkt er manifestet "#100procentmig - fordi det handler om rummelighed", der ledsages af fotos og interviews med Femina redaktionens medlemmer, hvor de står frem med silikonebryster, armhulehår, gråsprængt hår og eftergraviditetsmave.

"Vi repræsenterer et kvindeblad, Femina, så vi er vant til medietæv og skyld med skyld på. For med jævne mellemrum lægges kvindebladene for had og beskyldes for at ville perfektionere kvinder og deres liv. Vi kender sangen. Men vi kan godt gribe i egen barm - både den med silikone, den langpattede, F-skålen og den med de to gajoler – og være os selv bekendt: Vi er tilhængere af rummelighed. Vi hylder forskelligheden. Kvinder er alt muligt, kan alt muligt, vil alt muligt. Vi er ikke ens. Vi skal ikke være det. Det har vi faktisk ment hele tiden, og det vil vi gerne i endnu højere grad slå på tromme for. Og vi vil gerne starte med os selv," skriver Femina i manifestet, der opfordrer andre kvinder til at uploade billeder af dem selv under "#100procentmig"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også