Aller udskifter topchef for rejseforretning – midlertidig afløser er på plads

Den øverste chef for Aller Leisure stopper med øjeblikkelig virkning. Coronakrisen har fået bestyrelsen til at revurdere struktur og omkostninger i de hårdt pressede rejseforretninger, lyder forklaringen.
Foto: Johnny Frederiksen/Ritzau Scanpix
Foto: Johnny Frederiksen/Ritzau Scanpix

Morten Aaberg Sørensen stopper som adm. direktør for Allers rejseforretning, Aller Leisure, efter to og et halvt år på posten. Det sker med øjeblikkelig virkning, skriver B.T. med henvisning til en pressemeddelelse fra koncernen.

Årsagen er den globale coronakrise, der især har presset rejseselskabers økonomi i bund, og som konsekvens heraf har Allers bestyrelse valgt at revurdere omkostningerne og strukturen i organisationen, oplyser formand Katinka Aller.

Afløser på posten er finansdirektør i Aller-koncernen, Morten Krüger, der midlertidigt overtager ansvaret for rejsedivisionen, der bl.a. rummer rejsebureauerne Nyhavn Rejser og Nilles Rejser.

Aller begyndte sit indtog på rejsemarkedet i 2013 med købet af Nyhavn Rejser, som blev forankret i det nye forretningsben Aller Leisure under Aller Media. Siden er Aller Leisure blevet udskilt i et selvstændigt forretningsben under moderselskabet Aller Holding.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også