Se og Hør hyrer nye journalister efter digital fordobling

Efter at have testet krim-dækningen af på seoghoer.dk er trafikken mere end fordoblet på et år. Nu udvider ugebladet redaktionen med fem journalister.
Foto: Screenshot
Foto: Screenshot

Efter Se og Hør i efteråret måtte afskedige medarbejdere, har piben nu fåen en anden lyd, og sladderbladet opruster på den redaktionelle front med fem journalister, efter blandt andet et sats på krim-stof har fordoblet antallet af sidevisninger til 26 mio. i januar. Det skriver Journalisten.

"Siden vi relancerede for lige under et år siden, har vi opdaget, at vi ingenlunde har nået loftet for, hvad det er muligt at drive af digital trafik til vores site," siger chefredaktør Niels Pinborg til Journalisten og tilføjer, at det blandt andet er inden for "generel nyhedsdækning", han ser et potentiale for yderligere vækst.

Se og Hør var ligesom resten af Aller Media gennem en fyringsrunde i efteråret 2019. 65 stillinger blev nedlagt, og 20 ansatte Dansk Journalistforbund-medlemmer blev fyret – heraf tre på Se og Hør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også