MediaWatch

DR-chefer får et års løn efter farvel

Tidligere chefer for DR2 og P3 får, hvad der svarer til et års løn efter deres afsked med DR før sommer. Det viser en aktindsigt, MediaWatch har fået. Aftalerne følger normalen for DR-chefer ifølge DR-direktør.

Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

DR's fratrædelsesaftaler er kommet i søgelyset efter kritikken af tidligere mediedirektør Gitte Rabøls afskedsordning med DR, der indebar et års konsulentarbejde til direktørløn.

På lavere chefniveauer har DR dog også indgået fratrædelsesaftaler, der strækker sig over et år med fuld løn. Det viser en aktindsigt, som MediaWatch har fået i fratrædelsesvilkår og -udgifter i forbindelse med flere aktuelle fratrædelser i DR's ledelseslag.

"Det er almindeligt, at offentligt overenskomst-ansatte chefer efter det første års ansættelse har 1 års opsigelsesvarsel"

Caroline Reiler, direktør for DR Rådgivning, Strategi og Kommunikation.
Tidligere kanalchef for DR2 Christoffer Guldbrandsen og tidligere redaktionschef for P3 Christian Ottenheim, der begge stoppede i DR før sommerferien, har forladt huset med fratrædelsesaftaler, der giver dem, hvad der svarer til et års løn hver.

Christoffer Guldbrandsens afsked som kanalchef for DR2 blev annonceret 10. maj som led i en omorganisering i DR Medier. Hans stilling blev samtidig overtaget af Flemming Hedegaard Larsen, som fik det samlede ansvar for DR K og DR2.

Ifølge aktindsigten, MediaWatch har fået, fratræder Christoffer Guldbrandsen først formelt sin stilling 28. februar 2018 og får løn frem til da. Derudover modtager Christoffer Guldbrandsen en fratrædelsesgodtgørelse til den tid på 230.141,07 kr. svarende til tre måneders løn. Dermed ender Christoffer Guldbrandsen med at have fået et års løn, over en million kr., efter han stoppede som kanalchef for DR2.

"Christoffer Guldbrandsen fratræder sin stilling den 28. februar 2018 og modtager fratrædelsesgodtgørelse på kr. 230.141,07 (beregnet pr. august 2017) svarende til tre måneders løn. Christoffer Guldbrandsen forlader DR i forbindelse med en omorganisering i DR Medier efter gensidig aftale," oplyser DR i aktindsigten.

I midten af juni sagde DR også farvel til Christian Ottenheim som chef for DR Musik og Radio, herunder radiokanalerne P3 og P6. I samme ombæring blev Kasper Tøstesen udnævnt til ny chef for P3. Christian Ottenheim er dog ligesom Christoffer Guldbrandsen fortsat på DR's lønningsliste. Ifølge aktindsigten er han det frem til 30. juni 2018 - altså et år efter hans farvel.

"Christian Ottenheim fratræder sin stilling den 30. juni 2018 og modtager ikke fratrædelsesgodtgørelse, men ret til at få dækket rejseomkostninger på op til kr. 25.000 i forbindelse med færdiggørelse af påbegyndt MBA-uddannelse," skriver DR i aktinsigten.

DR: Det er normalt

MediaWatch har spurgt DR, om det er normal praksis, at chefer i DR på niveau med DR2's tidligere kanalchef og P3-chefen får en fratrædelsesordning, der strækker sig over et år. Caroline Reiler, direktør for DR Rådgivning, Strategi og Kommunikation, bekræfter i et skriftligt svar, at aftalerne tager udgangspunkt i gængse aftaler for DR's chefer. Standarden er, at chefer efter 1 års ansættelse har et opsigelsesvarsel på ni måneder fra DR's side.

"Vores chefkontrakter indeholder opsigelsesvarsler, som også er blevet brugt i de tilfælde, du nævner. Opsigelsesvarslet for chefer i DR de første 12 måneder efter ansættelsen er 3 måneder fra DR's side. Efter det første år og indtil udløbet af 5 års ansættelse er opsigelsesvarslet 9 måneder og herefter 12 måneder fra DR's side. Det er almindeligt, at offentligt overenskomstansatte chefer efter det første års ansættelse har 1 års opsigelsesvarsel," skriver Caroline Reiler i et svar.

DR oplyser samtidig, at DR's chefaftaler laves i overensstemmelse med de overenskomster, der er indgået med deres respektive faglige organisationer, CDR (Chefforeningen i DR) eller AC.

Gunstige aftaler

På spørgsmålet om, hvorfor fratrædelsesaftalen med DR2's tidligere kanalchef både rummer ni måneders opsigelse samt en godtgørelse på tre måneder, selvom fratrædelsen skete efter gensidig aftale - og formelt ikke var en opsigelse - henviser Caroline Reiler til den enkelte, individuelle ansættelseskontrakt.

"I forbindelse med omorganiseringer og lignende er udgangspunktet, at vilkårene i en fratrædelsesaftale tager udgangspunkt i medarbejderens ansættelsesaftale. Det er helt almindelig praksis i både offentlige og private virksomheder," skriver hun i et uddybende svar.

Professor i statskundskab ved SDU, Kurt Klaudi Klausen, mener umiddelbart, at det lyder som fratrædelsesaftaler, der ligger i den gode ende for offentligt ansatte, når DR's chefkontrakter giver ret til ni måneders opsigelse efter et år.

"Man har åbenbart en kultur, hvor det er det, man kan nå frem til i forhandlingssituationen. Når man skal forhandle en ansættelse, vil man jo altid forsøge at få så gode betingelser som muligt, og det skal jeg love for, at man er kommet igennem med i DR," siger Kurt Klaudi Klausen, professor ved institut for statskundskab ved SDU.

"Det lyder for mig som en gunstig ordning, som ikke matcher det, man generelt kan sige gælder for chefer i den offentlige sektor"

Bent Greve, professor ved RUC og forsker i arbejdsmarkedsforhold.
Bent Greve, der er professor ved RUC og forsker i arbejdsmarkedsforhold, vurderer, at er en dyr løsning for DR.

"Det lyder for mig som en gunstig ordning, som ikke matcher det, man generelt kan sige gælder for chefer i den offentlige sektor. Også fordi man meget hurtigt binder sig til meget store udgifter, når arbejdsgiver allerede efter et års ansættelse af en chef har forpligtet til en lang opsigelsesperiode," siger Bente Greve.

Ifølge DR's direktør er det almindeligt, "at offentligt overenskomstansatte chefer efter det første års ansættelse har 1 års opsigelsesvarsel". Hun henviser i den forbindelse til en aftale fra 2015 mellem KL og en række fagforbund, herunder DJØF og DIA, der omhandler aflønning og opsigelsesvarsler for kommunaldirektører, forvaltningschefer og direktører og chefer i andre ledende administrative stillinger. Her indgår det, at cheferne efter et års ansættelse har et opsigelsesvarsel på 12 måneder.

Bent Greve mener dog ikke, det kan sammenlignes en til en med DR's chefer.

"Når man har gjort det for kommunaldirektører, har det været fordi, de har en stillingstype, hvor der er en risiko for at blive fyret, hvis der sker et skifte efter et kommunalvalg, selvom de har gjort det godt i deres ansættelse - alene fordi der sker et skifte," siger Bent Greve. 

Ingen fratrædelse til Haagerup

Som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, får også Naja Nielsen tre måneders løn med fra DR, som hun forlod i begyndelsen af august, når hun formelt stopper i stillingen 23. oktober.

"Naja Nielsen fratræder den 23. oktober 2017. Hun får fratrædelsesgodtgørelse på kr. kr. 280.173,78, svarende til tre måneders løn. Hun afvikler i perioden ferie og anden frihed. Der er tale om en gensidig aftale som afspejler, at Naja Nielsen havde et ønske om på sigt at prøve kræfter med nye arbejdsmæssige udfordringer, og at DR samtidig havde en interesse i, at det skulle ske i tidsmæssig forbindelse med den nye nyhedsdirektørs tiltrædelse. Så nej, hun arbejder ikke frem til sin fratrædelse," skriver Caroline Reiler.

Til gengæld er der ingen fratrædelse til Ulrik Haagerup, når han 1. september formelt stopper som nyhedsdirektør i DR, fremgår det af DR's svar på MediaWatchs aktindsigt.

"Ulrik Haagerup fratræder den 1. september 2017 og modtager ingen fratrædelsesgodtgørelse. Han har i perioden afviklet ferie og frihed. Sandy French tiltrådte 1. august, fordi det var vigtigt at få en ny direktion og ledelse af nyhedsområdet på plads inden den strategiske udmelding 'Tydelig og digital' i sidste uge," skriver Caroline Reiler i en uddybende kommentar.

Dertil kommer sagen om om Gitte Rabøls ansættelse som mangfoldighedskonsulent til en årsløn på 2,1 mio. kroner, efter at hun selv havde sagt op som mediedirektør. Gitte Rabøl valgte efterfølgende at opsige stillingen på grund af den heftige debat om hendes ansættelse.

Også kulturminister Mette Bock (LA) fik en fratrædelsesgodtgørelse på lidt over 2 mio. kr. med sig, da hun i 2009 forlod sin post i spidsen for DR Programproduktion, har Ekstra Bladet afdækket.

Ønsker undersøgelse af Rigsrevisionen

Den seneste tids fokus på DR's fratrædelsesordninger på chefgangene har vakt kritik fra begge sider af Folketinget. Over for Ekstra Bladet har både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og SF tilkendegivet, at de ønsker en rigsrevisionsundersøgelse og en redegørelse fra DR selv.De oplysninger har DR tilkendegivet, at huset er klar til at levere til Rigsrevisionen.

Socialdemokratiet ønsker desuden også , at der bliver foretaget en sammenligning af lønvilkår i DR og i private medier for at få en "benchmark" for niveauet.

Samme tal har Enhedslistens medieordfører Søren Søndergaard udbedt sig. Søren Søndergaard har bedt kulturministeren indhente oplysninger om lønningerne på chefniveau (direktør, direktion, chefredaktør, redaktør o.l.) i alle medier, som modtager tilskud fra skatteyderne - enten i i form af licens eller redaktionel produktionsstøtte.

"Nu har der været en meget stor diskussion om lønniveauet i DR, ikke mindst sidst om aflønningen af en mangfoldighedskonsulent. Et af DR's argumenter om lønniveauet i DR er, at lønniveauet er højt i andre dele af branchen, og det er svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis man ikke kæmper med det. Det må vi have afklaret og få frem, om det er korrekt," har Søren Søndergaard tidligere sagt til MediaWatch.

Rørbye Rønn: Dårlige sager har slidt på vores image

Professor: DR-fratrædelser atypiske i den offentlige sektor

Statsrevisor: DR-granskning må ikke blive klapjagt

Mere fra MediaWatch

Top 20: Sæsonfinaler trak færre live-seere

Efterårets største danske underholdningsformater rundede sæsonen af i sidste uge, men i modsætning til sidste år nåede finaleprogrammerne med en enkelt undtagelse ikke over en mio. live-seere.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs