MediaWatch

Professor: DR-fratrædelser atypiske i den offentlige sektor

Store fratrædelsesordninger som Gitte Rabøls hører ikke hjemme i DR og den offentlige sektor, mener professor Bent Greve, som råder DR til at rette ind.

DR's fratrædelsesordninger til chefer ligger langt over, hvad der ellers gælder i den offentlige sektor, og det er forkert, siger professor Bent Greve, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved RUC, til Berlingske.

"Så store fratrædelsesgodtgørelser som i DR ser man måske i den private sektor, men normalt ikke i den offentlige. Her er det typisk sådan, at folk har seks måneders opsigelse, hvis de bliver fyret – og måske tre måneders ekstra vederlag, hvis de har været ansat i mange år. Og hvis man selv siger op, vil man normalt ikke have ret til noget ud over opsigelsesperioden," siger Bent Greve.

Professoren råder derfor DR til fremover at holde sig til de spilleregler, der normalt gælder for offentligt finansierede institutioner.

Kritikken kommer efter sagen om Gitte Rabøls ansættelse som mangfoldighedskonsulent til en årsløn på 2,1 mio. kroner, efter at hun havde sagt op som mediedirektør. Men tidligere har også Kenneth Plummer fået en stor check, da han forlod jobbet som generaldirektør i DR. Dengang fik Kenneth Plummer to års fuld løn plus bonus.

Mere fra MediaWatch

Debat: Mediepolitik uden jordforbindelse

Magter folketing og regering at lave en medieaftale, der kan gennemføres, og vil den fungere i virkelighedens mediemarked? Sporene skræmmer. Den seneste medieaftale fra 2018 er et klart eksempel på, hvor galt det kan gå. Men den var desværre ikke en undtagelse. Sådan lyder det fra rådgiver og tidl. generaldirektør i DR Christian S. Nissen i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs