Forskere retter kritik mod TV 2-dokumentar

TV 2's dokumentar "Moskeerne bag sløret" giver en unuanceret fremstilling af imamers rådgivning og rollen i integrationsproces, hævder forskere.
Foto: TV 2
Foto: TV 2

Fire forskere - en antropolog, cand.polit., historiker og islamforsker - mener, at den Cavling-nominerede dokumentar "Moskeerne bag sløret" er ensidig i sin udlægning af imamernes rolle i samfundet, når det handler om spørgsmål om vold i ægteskabet, skilsmisser og socialt bedrageri. Det skriver Politiken.

Forskerne fra Københavns, Aarhus og Syddansk Universitet fastslår i en kronik i Politiken, at de har svært ved at genkende den virkelighed, som bliver præsenteret i dokumentaren.

"Meget af det her har været diskuteret. Men lovgivningen er jo blevet foretaget alligevel. Derfor synes vi, at vi trænger til at komme til bunds i, hvad det er, vi har set i TV 2’s udsendelser, og hvad vi ikke har set. Hvad er klippet ud? For vi synes ikke, at der helt er overensstemmelse mellem den virkelighed, vi studerer som forskere, og så den virkelighed, vi præsenteres for i disse programmer," siger Christian Suhr, der er antropolog og adjunkt ved Aarhus Universitet. Han er ligeledes en af forskerne bag kronikken i Politiken.

TV 2 har i første omgang ikke ønsket at give et kortfattet svar på kritikken, som fremføres af forskerne. Derimod vil tv-stationen give et uddybende svar i torsdagens udgave af Politiken.

"Moskeerne bag sløret" er en af tre nominerede til årets Cavling-pris, der uddeles på fredag. Dokumentarkompagniet, der står bag produktionen, modtog sidste år FUJ's hovedpris, Graverprisen, for dokumentaren.

Cavling-formand afviser kritik af manglende Rose-nominering 

Her er de tre nominerede til Cavlingprisen

Her er vinderne af FUJ-priserne 

Produktions-selskab vokser med rock'n'roll-tilgang 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også