Politikere vil stoppe Murdochs Sky-køb

Rupert Murdochs søns rolle i 21st Century Fox er alene grund nok til, at købet af Sky ikke bør godkendes, mener britiske politikere.
James Murdochs (th.) rolle i 21st Century Fox er som en rød klud i hovedet på flere britiske politikere. | Foto: John Stillwell/AP/Polfoto/Arkiv
James Murdochs (th.) rolle i 21st Century Fox er som en rød klud i hovedet på flere britiske politikere. | Foto: John Stillwell/AP/Polfoto/Arkiv

James Murdochs rolle i den amerikanske mediekæmpe 21st Century Fox er grund nok til, at selskabets køb af britiske Sky bør underkendes. Sådan lyder det fra Labour-politikeren Ed Miliband og den britiske eks-erhvervsminister Vince Cable fra partiet Liberal Democrat, skriver The Guardian.

De to politikeres modstand mod handlen skyldes James Murdochs, som er søn af Rupert Murdoch, tilknytning til News of the World-skandalen - en skandale som også betød, at 21st Century Fox måtte afblæse et forsøg på at købe Sky.

I løbet af retssagen, der fulgte efter skandalen, har James Murdoch bl.a. været kædet sammen med ulovlig sletning af inkriminerende emails. Samtidig måtte han i 2012 træde tilbage som formand for BSkyB, efter at den britiske tv-myndighed Ofcom indledte en undersøgelse af, om han var en "egnet og anstændig" person til at stå i spidsen for selskabet efter skandalen.

I dag er James Murdoch dog tilbage som formand for BSkyB og adm. direktør i 21st Century Fox.

"James Murdoch er, uagtet hvad 2012-rapporten sagde, tilbage som formand for Sky og adm. direktør i 21st Centurt Fox nu, hvor det forsøger at overtage Sky. Der er afgørende, ubesvarede problemstillinger om kultur og kompetence i de Murdoch-ejede aviser, som ikke er blevet tydeliggjort og besvaret tilfredsstillende," skriver Ed Miliband og Vince Cable i et indlæg i Observer.

De to politikere opfordrer derfor den britiske kulturminister Karen Bradley til at lade Ofcom og konkurrencemyndighederne træffe en afgørelse i sagen.

I sidste uge afgav 21st Century Fox et bud på Sky på 10,75 pund per aktie. Det værdisætter de 61 pct. af aktierne, som 21st Century Fox ikke ejer i forvejen, til 14 mia. dollar (98,1 mia. kr.) og hele selskabet til 23 mia. dollar (161,2 mia. kr.).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også