Politisk modstand mod Murdochs bud på Sky

Murdochs mediekæmpe Fox's bud på næsten 100 mia. kr. for kontrollen med Sky møder modstand blandt flere politikere.
Foto: Andy Kropa/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Andy Kropa/AP/Polfoto/Arkiv

Flere britiske politikere frygter, at Rupert Murdochs mediekæmpe Twenty-First Century Fox's bud på 11,2 mia. pund (99,2 mia. kr.) for den fulde kontrol med tv-giganten Sky, vil give mediemogulen for meget magt. Det skriver The Guardian.

Rupert Murdoch kontrollerer i forvejen aviserne The Times and Sun via News Corp samt 39 pct. af aktierne i Sky. Politikere fra flere partier opfordrer derfor den britiske kulturminister Karen Bradley til at lade den britiske tv-myndighed Ofcom og konkurrencemyndighederne træffe en afgørelse i sagen.

Tilbage i 2011 forsøgte Rupert Murdochs Fox også at købe Sky. Dengang blev handlen afblæst på grund af hacking-skandalen på Rupert Murdochs nu lukkede avis News of the World. Og ifølge Kevin Brennan, oppositionens såkaldte skyggekulturminister, er den sag ikke glemt.

"Sammenlignet med for fem år siden, da parlamentet vedtog et enstemmigt beslutningsforslag om, at buddet ikke skulle godkendes, har vi stadig uafklarede problemstillinger med telefonhacking i fortiden, og vi har stadig et system med selvregulering, som ikke har tilfredsstillet ofrene for telefonhacking," siger Kevin Brennan til The Guardian.

Vice-kulturminister Matthew Hancock vil over for The Guardian ikke bekræfte, om kulturministeren overdrager sagen til Ofcom, men fastslår, at politikerne kan føle sig trygge ved, at Karen Bradley er den rette person til tage en beslutning i sagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også