Engelsk fodboldklub rykker ind hos TV3-ejer

MTG's Viasat og Viaplay udvider fodbolddækningen med indhold fra den engelske fodboldklub Manchester Uniteds tv-kanal.
Foto: PR/MTG
Foto: PR/MTG
IDA-MARIA AASTRUP

Manchester United er en af de mest populære klubber blandt danske fodboldfans, og nu får fans mulighed for at komme tættere på klubben, når Viasat og Viaplay sætter klubbens officielle tv-kanal MUTV på kanallisten. Det skriver MTG Danmark i en pressemeddelelse.

Udvalgt indhold fra MUTV vil fra denne uge blive tilgængeligt for Viaplays brugere, ligesom Viasats kanaler TV3 Sport 1 og 2 vil sende indhold fra Manchester United TV.

”Manchester United er en af de absolut mest populære klubber i verden, og interessen for klubbens genrejsning og storsatsning er større end nogensinde. Vi er glade for at kunne øge fokus på Manchester United via MUTV, og også for at få adgang til alt det eksklusive indhold, som klubben selv producerer. Med MUTV i porteføljen vil vi yderligere kunne styrke og øge dækningen og interessen for Premier League i almindelighed og Manchester United i særdeleshed,” siger Kim Mikkelsen, ledende redaktionschef på TV3 Sport i meddelelsen.

MUTV indeholder bl.a. dokumentarer, interviews med spillere og live-kampe fra Manchester Uniteds U-18 og U-21-hold.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også