Der bliver ingen uvildig granskning af, hvorvidt DR's dramaserier har politisk slagside, skriver Jyllands-Posten.
På et bestyrelsesmøde i DR i går fremlagde Dansk Folkepartis medlem af bestyrelsen, Katrine Winkel Holm, ønsket om at sætte en uvildig undersøgelse i gang af DR Dramas alsidighed og upartiskhed.
Bestyrelsesmedlem vil undersøge DR Drama
Forslaget blev stillet i forlængelse af den tidligere dramachef i DR Ingolf Gabolds udtalelser om, at den historiske dramaserie "1864" var et slag mod Dansk Folkeparti.
Katrine Winkel Holms ønske fik dog ikke opbakning rundt om bestyrelsesbordet i DR.
"Der var blandt de øvrige bestyrelsesmedlemmer ingen tilslutning til at foretage nogen undersøgelse af politiske skævheder, om man så må sige, i dramaafdelingen. Bestyrelsen fandt ingen anledning til at blande politik og kunst sammen," siger DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen, til Jyllands-Posten.
Katrine Winkel Holm kalder over for avisen bestyrelsens afvisning for skuffende og et udtryk for manglende erkendelse af problemet.
Mere fra MediaWatch
Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"
Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.