Flensborg Avis får milliontilskud til tv-produktion

En millionbevilling fra Folketingets Sydslesvigudvalg gør det muligt for Flensborg Avis at kaste sig over tv-produktion de næste par år.

Avisen for det danske mindretal i Tyskland, Flensborg Avis, skal de næste tre år også producere tv, skriver DR.

Flensborg Avis har fået bevilget næsten 7 mio. kr. af Folketingets Sydslesvigudvalg til tv-projektet. Pengene skal bruges til at ansætte tre personer og til teknisk udstyr.

"Der er en lang række nyheder i Nordtyskland, der ikke bliver fortalt i danske medier. Vi tror på, at Flensborg Avis kan være en brobygger, der kan fortælle historier, der vil interessere mange danskere. Jeg har stor respekt for den mediedækning, der er af Tyskland i danske medier i dag, men de handler meget om, hvad der besluttes fra Berlin," siger Jørgen Møllekær, chefredaktør på Flensborg Avis, til DR.

Chefredaktøren tror, at det ikke kun er historier om mindretallet i Sydslesvig, der vil have dansk interesse, men også historier fra hele Nordtyskland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også