Syddanske vil sælge annoncer til tyske aviser

Syddanske Medier udvider samarbejdet med sin nordtyske mediepartner til også at omfatte annoncesalg.

Fremover kan Jydske Vestkysten også fange annoncører syd for grænsen. 

Syddanske Medier indgik onsdag i Flensborg et salgssamarbejde med den nordtyske regionale mediekoncern SHZ (Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag).

SHZ udgiver blandt andet 14 dagblade syd for den dansk-tyske grænse, og salgssamarbejdet indebærer, at de to mediehuse kan sælge og booke til hinandens dagblade på tværs af den dansk-tyske grænse.

På den danske side betyder det, at SHZ kan sælge og booke annoncering til Syddanske Mediers dagblad Jydske Vestkysten, skriver Syddanske Medier i en pressemeddelelse.

”Vi er glade for aftalen med SHZ. Både nord og syd for den dansk-tyske grænse er forbrugere i stigende grad opmærksomme på mulighederne på den anden side af grænsen, og som en naturlig følge heraf opstår et øget annonceringsbehov på tværs af grænsen. Med den nye samarbejdsaftale med SHZ opnår begge parter en bedre adgang til annoncører i grænseområdet,” siger salgsdirektør og medlem af direktionen ved Syddanske Medier, Henrik Damgaard-Hansen.

I forvejen udveksler de to mediekoncerner artikler da de indgår i en redaktionel samarbejdsalliance, der også tælller Flensborg Avis, som er det danske mindretals avis i Sydslesvig og Der Nordschleswiger, det tyske mindretals avis i Sønderjylland.

Ny mediealliance: Grænseaviser vil dele artikler 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også