Netflix lancerer i 130 nye lande

Den amerikanske streamingtjeneste er med et slag gået fra 60 til 190 lande. Ét stort land mangler dog fortsat på listen.
Foto: Dan Goodman/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Dan Goodman/AP/Polfoto/Arkiv

Netflix er nu tilgængelig i 190 lande. Det er resultatet af, at streamingtjeneste i går føjede 130 nye lande til listen på én gang, skriver flere internationale medier, bl.a. New York Times.

Meddelelsen kom på den store elektronikmesse CES i Las Vegas. I hovedparten af de nye lande er Netflix kun tilgængelig på engelsk. Blandt de nye lande er Rusland, Indien og Sydkorea.

Netflix mangler dog fortsat at indtage verdens folkerigeste land, Kina. Ifølge New York Times har Kina en fjerdedel af alle verdens husstande med bredbåndsforbindelse.

"På grund af antallet af lande ser det ud, som om vi er foran planen. Men vi mangler stadig Kina. Vi mangler stadig en fjerdedel af verden," sagde Netflix' topchef, Reed Hastings, ifølge New York Times under sit oplæg til CES.

Netflix har tidligere sat sig som mål at nå ud til 200 lande inden udgangen af 2016.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også