DJ afsætter penge til sikkerhedsuddannelse

Freelancejournalister skal være bedre rustet til at blive udsendt til krigs- og katastrofeområder. Journalistforbundet giver penge til formålet.
Foto: AP/Polfoto/Arkiv
Foto: AP/Polfoto/Arkiv

25.000 årligt vil Dansk Journalistforbund bruge på at uddanne freelancere i sikkerhed i krigs- og katastrofeområder. Det skriver Journalisten.

Baggrunden er, at medierne i stigende grad udsender freelancere til den slags opgaver, og der er derfor brug for, at de er bedre i stand til at håndtere at opholde sig i krigsområder.

"Vi anbefaler aldrig, at man som freelancer eller selvstændig rejser ud i verden til krigs- og katastrofeområder uden at være uddannet til det. Men som det er nu, oplever vi, at det ofte er op til freelanceren selv at sikre sig. Det, mener vi ikke, er i orden. Derfor vil vi gerne være med til at sikre, at flere får de her kurser," siger Sus Falch, formand for Freelancegruppen og medlem af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse, til Journalisten.

Pengene skal gå til tilskud til de såkaldte HEAT-sikkerhedskurser, som bl.a. udbydes af Dansk Flygtningehjælp. Medlemmer af Freelancegruppen og Pressefotografforbundet kan alt i alt få dækket to tredjedele af kursets pris på 15.000 kr.

Den ekstra bevilling til sikkerhedsuddannelse er et pilotprojekt, som løber frem til udgangen af 2016.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også