DR-værts mor får honorar for rejseprogram

Gennem seks afsnit rejser DR-vært rundt i verden sammen med sin mor. Ud over rejsen modtager moren honorar for sin medvirken.
DR-vært Jacob Riising | Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto/Arkiv
DR-vært Jacob Riising | Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto/Arkiv

I programserien "På rejse med Riising og mor" rejser DR-værten Jacob Riising rundt i verden sammen med sin mor Brita. Ud over rejsen får Jacob Riisings mor honorar for sin medvirken, skriver Ekstra Bladet.

"Hun har fået et mindre honorar ud fra den betragtning, at hun var en slags medvært. Det er jo en jobfunktion, som er lønnet. Men efterfølgende må vi erkende, at det kan være svært at se, om hun er medvært eller deltager," siger programredaktør på DR1 Micha Barken-Fuglede til Ekstra Bladet.

Jacob Riising får almindelig løn som fastansat i DR for programmet.

Mor og søn rejser i serien ud i tre gange 10 dage til lokationer som USA og Sydafrika. Første afsnit blev sendt i går, og de øvrige afsnit bliver vist de næste fem onsdage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også