Filminstitut-direktør tier om egen fremtid

Posten som direktør for Filminstituttet er i spil. Nuværende direktør er tavs, efter Peter Aalbæk Jensen i går meldte sig på banen.
Filminstituttets direktør, Henrik Bo Nielsen | Foto: Sofia Busk/Polfoto/Arkiv
Filminstituttets direktør, Henrik Bo Nielsen | Foto: Sofia Busk/Polfoto/Arkiv

1. juli 2016 skal Filminstituttet have besat stillingen som direktør. I går meddelte Zentropa-chefen Peter Aalbæk Jensen, at han har søgt stillingen.

Der er intet til hinder for, at den nuværende direktør for instituttet, Henrik Bo Nielsen, søger stillingen, men det ønsker han ikke at fortælle, om han vil, skriver Jyllands-Posten.

"Jeg kan sagtens forstå, at min stillingtagen til opslaget er interessant, men jeg har ikke for vane at diskutere den slags med andre end min kone og min bestyrelse, og den gode vane holder jeg mig til også denne gang," siger Henrik Bo Nielsen til Jyllands-Posten.

Han har siddet i direktørstolen siden 2007, hvor han afløste Henning Camre. Tidligere har Henrik Bo Nielsen været adm. direktør for Information.

Ifølge stillingsopslaget skal direktøren være "visionær med stærke ledelsesmæssige og faglige kompetencer." Der er ansøgningsfrist 6. oktober.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også