Brancheforening ønsker pressen ud af kontrolbesøg

Det skal være slut med, at pressen kan få adgang til Fødevarestyrelsens kontrolbesøg, hvis det står til hotellernes og restauranternes brancheforening.
Fødevarekontrol. Billedet har ingen direkte forbindelse med Horestas netop stillede forslag. | Foto: Klaus Holsting/Polfoto/Arkiv
Fødevarekontrol. Billedet har ingen direkte forbindelse med Horestas netop stillede forslag. | Foto: Klaus Holsting/Polfoto/Arkiv

I bl.a. tv-programmer kan seerne følge med i, hvordan Fødevarestyrelsen arbejder, når der foretages kontrolbesøg hos virksomheder.

Det skal der sættes en stopper for, hvis det står til Horesta, brancheforeningen for hoteller og restauranter. Det skriver food-supply.dk.

"Der har været flere eksempler på urimelig mediedækning, som ikke giver et retvisende billede af fødevarekontrollen. Det belaster ikke alene virksomhedernes image uforholdsmæssigt hårdt, men rammer dem også på bundlinjen, når kunder skræmmes væk," siger Horestas direktør, Katia K. Østergaard, til food-supply.dk.

Brancheforeningen har for nylig holdt møde med Folketingets fødevareudvalg, og her bragte Horesta pressens deltagelse i kontrolbesøg på banen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også