TDC's norske opkøb laver ny aftale med boligselskab

Get i Norge har landet en aftale med boligselskab med 80.000 husstande.
Foto: PR, TDC
Foto: PR, TDC
RITZAU FINANS

TDC-ejede Get har indgået en fornyet aftale med boligselskabet OBOS, hvor norske Get skal levere bredbånd og tv til nybyggeri.

OBOS er den største professionelle boligforvalter i Norge og har i de seneste ti år haft en samarbejdsaftale med Get, som nu er blevet udbygget, så det nu også gælder nybyggede boliger. Aftalen løber over tre år.

"OBOS er godt tilfredse med at have fået en samarbejdsaftale med Get. Nu sikrer vi vores eksisterende beboere, og købere af vores nye boliger, fremtidssikrede løsninger til hjemmet," siger Morten Aagenæs, koncerndirektør for forvaltning og rådgivning i OBOS, i en pressemeddelelse.

"Aftalen giver konkurrencedygtige priser på levering af bredbåndstjenester og digital tv til mere end 80.000 husstande, som forvaltes af OBOS," siger Morten Aagenæs.

TDC købte Get for 12,5 mia. kr. i 2014. Det norske selskab har omkring 500.000 tv-kunder og 332.000 bredbåndskunder.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også