DI vil sende public service i udbud

DI har i nyt høringsvar stillet 10 ønsker til public service-udvalget. Licensen skal blandt andet sænkes, lyder det.

En sænkelse af licensbetalingen og public service-udbud er blandt de 10 ønsker, som DI har sendt af sted til public service-udvalget med tidligere minister Connie Hedegaard (K) i spidsen, skriver Finans.dk.

"Der er sket en forandring af hele mediemarkedet. F.eks. på tv, hvor internationale streamingtjenester er kommet ind. Vi er i en situation med meget store udfordringer,"siger Adam Lebech, branchedirektør for DI Itek, til Finans.dk.

Public service-udvalget er en del af den medieaftale, som Folketinget vedtog sidste år. Udvalget arbejder frem til 1. januar 2017 og skal præsentere scenarier for, hvordan den danske public service kan, eller bør, udvikle sig i fremtiden.

Som et led i processen er det muligt for en lang rækker parter at komme med høringssvar til udvalget. Den mulighed har bl.a. Danske Medier benyttet sig af, og her argumenterer de private mediers organisation for brugerbetaling på dr.dk.

 Forslag om betalingsmur om dr.dk bider sig fast 

Ud over Connie Hedegaard sidder bl.a. tidligere generaldirektør i DR Christian Nissen og tidligere programchef på TV 2 Keld Reinicke i public service-udvalget.

DI repræsenterer blandt andet Viasat og Egment. Læs alle 10 ønsker her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også