Lokal-tv chef siger op efter en måned

Sønderborg Lokal TV er dybt splittet om den fremtidige ledelsesstruktur, skriver Jydske Vestkysten, efter stationens nyansatte leder har sagt op.

Splittelse præger den sønderjyske lokal tv-station, Sønderborg Lokal TV. Det skriver jv.dk.

Efter bare en måned har fotograf og fuldtidsleder af stationen, Lene Esthave, sagt sin stilling op.

"Når jeg allerede vælger at forlade tv-stationen igen, så skyldes det, at jeg føler, at rammerne for at lave det, jeg gerne vil, og nå de kvalitetskrav jeg har, ikke er til stede," siger Lene Esthave i en udtalelese.

Medlemmerne af stationens bestyrelse er dog langt fra enige om, hvordan Lene Esthaves rolle skal udfyldes fremover.

Tre af medlemmerne, herunder bestyrelsesformand Tage Skott ønsker at fortsætte en model med en fuldtidsansat leder, mens to medlemmer ifølge formanden i stedet ønsker en kollektiv ledelse, skriver jv.dk.

Tage Skott kalder situationen uholdbar og varsler, at han vil trække sig, hvis han kommer i mindretal ved den kommende generalforsamling 29. juni.

Sønderborg Lokal TV er blandt de græsrødder, der fortsat får støtte fra Kulturministeriets pulje til ikke-kommercielt lokal-tv, efter rammerne for at opnå en sendetilladelse er blevet strammet. Stationen har i 2015 fået bevilget knap 810.000 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også