MTG-direktør tager halvt sabbatår

Tv-koncernens finansdirektør ønsker at bruge tid med sin familie og tager derfor et halvt års sabbat.
Mathias Hermansson, koncernfinansdirektør i MTG. | Foto: PR-foto
Mathias Hermansson, koncernfinansdirektør i MTG. | Foto: PR-foto

Koncernfinansdirektør i den skandinaviske tv-koncern Modern Times Group (MTG), Mathias Hermansson, har valgt at tage et halvt sabbatår for at bruge mere tid med sin familie, skriver MTG i en pressemeddelelse.

Mathias Hermanssons sabbat starter 18. juni og slutter 18. december. Maria Redin, MTG's chef for koncernfinansiering, afløser Mathias Hermansson i perioden.

"Efter 16 år hos MTG og 9 år som koncernfinansdirektør har Mathias valgt at bruge tid med hans unge og voksende familie, før han vender tilbage til hans nuværende rolle hos os i slutningen af året," udtaler Jørgen Madsen Lindemann, adm. direktør i MTG, i meddelelsen.

Maria Redin har været i MTG i 11 år og får titel af stedfortrædende koncernfinansdirektør. Hun overtager størstedelen af Mathias Hermanssons opgaver, mens Mathias Hermansson fortsat vil være involveret i få nøgleprojekter trods sit fravær.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også