Norsk TDC-selskab indlemmer VG's tv-kanal

VGTV bliver fremover også tilbudt kunderne hos Get og Altibox. Samtidig øger kanalen satsningen på dokumentar og aktualitetsprogrammer.

Den norske tv-distributør Get, som er ejet af danske TDC, udvider sortimentet med den norske avis VG's tv-satsning, VGTV. Foruden Get bliver VGTV også tilgængelig hos distributøren Altibox, skriver Kampanje.  

"Vi er meget glade for at kunne tilbyde VGTV til næsten 750.000 nye husstande. Med dette vil vi nå ca. 80 procent af de norske TV-seere," siger adm. direktør og redaktør i VGTV, Helje Solberg til VG.

VGTV har indtil nu kun været forbeholdt Canal Digitals kunder, hvor kanalen har været en fast del af grundpakken.

Samtidig med at flere seere får mulighed for at se kanalen, øger VG satsningen på dokumentarer og aktualitetsprogrammer på kanalen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også