Gallup: Færre tv-apparater - færre seere

Gallup og tv-selskaberne korrigerer nu tv-metermålingerne, fordi der i dag er 4,7 pct. af de danske husstande, der slet ikke har et traditionelt tv-apparat.
Foto: Jan Dagø/Polfoto
Foto: Jan Dagø/Polfoto

I løbet af de seneste fem år er der kommet flere husstande i Danmark, som ikke ejer et traditionelt tv-apparat, skriver Dr.dk.

Derfor korrigerer TNS Gallup og tv-stationerne nu basen for Tv-Meter målingerne gældende fra uge 14.

For fem år siden havde omkring 99 pct af alle husstande et fjernsyn, men i dag er tallet nede på 95,3 pct.

"Dengang kunne man bedre leve med tommelfingerreglen om, at målingen var dækkende for alle danskere. I dag er det mindre holdbart," forklarer medieforsker Dan Pedersen fra DR Medieforskning.

“Omlægningen vil give et mere retvisende billede af tv-seningen i Danmark, og derfor hilser vi det meget velkomment i DR Medieforskning.”

Q1: Teenagere flygter stadig fra flow-tv 

Korrektionen betyder, at hvor der hidtil har været 5.452.000 potentielle seere i Danmark på tre år og derover, er tallet fremover 5.229.000. Det svarer til antallet af treårige og derover pr. 1. januar 2015 i husstande med et eller flere tv-apparater.

Helt konkret kommer det til at betyde, at seertallene til mange programmer - målt i tusinder - vil være lavere fremover, fordi det samlede seerunivers nu er 4,7 procent lavere.

Dan Pedersen siger, at omlægningen giver et mere retvisende billede af tv-seningen i Danmark, og det hilser DR Medieforskning velkomment.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også