47 pct. er modvillige betalere af DR-licens

Næsten halvdelen af befolkning siger i en ny undersøgelse, at de ikke betaler med glæde for DR's indhold via licens. 32 pct. af de adspurgte er tilfredse med at betale for indholdet.

En stor del af den danske befolkning er ikke tilfredse med at betale licens for at få lov til at se, høre eller læse DR's indhold.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for DR.

Hele 47 pct. af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at de enten er helt eller delvist uenige i, at de er villige til at betale for DR's indhold via licensen, mens 32 pct. er helt eller delvist enige i, at de er villige til at betale licens. 13 pct. er hverken enige eller uenige, mens syv procent har svaret 'ved ikke', skriver DR.

Modvilligheden mod DR-licensen overrasker Henrik Søndergaard, medieforsker og lektor ved Københavns Universitet.

"Det er et udtryk for en utilfredshed med systemet. Nogen føler, de betaler for noget, de ikke bruger, mens andre føler, de betaler for meget for det," siger Henrik Søndergaard til DR.

Medieforskeren påpeger dog, at de adspurgte i undersøgelser som denne, ikke helt ved, hvad de svarer på, fordi de ikke kan se noget alternativ. Desuden peger han på, at undersøgelser om public service ofte peger i forskellige retninger og sammenligner det med, at folk bliver spurgt, om de gerne ville betale mindre i skat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også