
Når Odenses nye festival Tinderbox Festival slår gitteret op i juni, er det med TV 2 på sidelinjen som mediepartner. Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.
Baggrunden er TV 2's planer om at udvide sit engagement i musikken, en rolle der også har været en vigtig del af DR's varemærke igennem mange år.
"Tinderbox er en ny og spændende aktør på festivalscenen. Samarbejdet med Tinderbox giver TV 2 nye muligheder for at få det store, musikinteresserede publikum endnu bedre i tale, og vi har store ambitioner," siger Jacob Fischer-Nielsen, chef for TV 2 Kommercielle Partnerskaber, i meddelelsen.
Samarbejdet betyder, at TV 2 vil være til stede på festivalen, fremgår det, men hvordan det konkret kommer til at udmønte sig er ikke på plads.
"Vi ønsker i samarbejdet at bryde rammerne, udvikle og opsøge nye platforme og formater til formidlingen af en festival og dens musik. Det kræver et stærkt partnerskab, en innovativ festival og en udviklingsvillig medievirksomhed. Derfor er Tinderbox og TV 2 et ideelt partnerskab. Jeg ser frem til at komme i udviklingslaboratoriet," siger festivalchef Brian Nielsen, Tinderbox.
Tinderbox finder sted 26.-28. juni 2015 i Tusindårsskoven i Odense, og på programmet er foreløbig navne som Robbie Williams, Major Lazer, Ellie Goulding, D-A-D og Mø.
TV 2 har luftet ønsket om at få mere musik på programmet og har på den konto bl.a. sendt Danish Music Awards (DMA) de seneste år, efter DR droppede prisshowet.
Mere fra MediaWatch
Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"
Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.