DR2 klar med første dokumentar om angreb

DR2-dokumentar vil med øjenvidner, politi, erfaringskilder og politiske ledere søge svar på, hvad angrebene den 14-15. februar betyder for Danmark.
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Foto: Jens Dresling/Polfoto

Hvad fik en ung dansk mand til at begå et attentat mod sine egne landsmænd? Og hvad siger det om det danske samfund?

Det vil dokumentaren '13 timer' på DR2 forsøge at kaste lys over imorgen.

Ved hjælp af øjenvidner, politiet, erfaringskilder og politiske ledere søger DR2 svar på, hvad angrebet den 14-15. februar betyder for Danmark.

Dokumentaren vil samle trådene. Det starter med skuddene ved Krudttønden og slutter med drabsmandens egen død 13 timer og 27 minutter senere.  Øjenvidner tager seerne med tilbage og fortæller, hvordan Omar el-Hussein har ændret deres liv og ifølge dem - Danmark - på godt og ondt.

Hændelsen vækker også eftertanke og selvransagelse hos de ansvarlige kulturelle og politiske ledere. Iman Fatih Alev, talsmand for det jødiske samfund Dan Rosenberg Asmussen, justitsminister Mette Frederiksen og social- og integrationsminister Manu Sareen optræder også i dokumentaren.

DR2 dokumentaren '13 timer' sendes tirsdag den 3. marts kl. 20.45.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også