'Arvingerne' og 'Badehotellet' dyster om TV-Guld

Billed-Bladets TV-Guld uddeles for 26. gang fredag den 13. marts ved en gallafest på Hotel D’Angleterre i København.
Ugebladets priser adskiller sig fra andre tv-priser ved, at det er Billed-Bladets læsere, der suverænt afgør, hvem der vinder.
Til gallafesten uddeles der i alt syv priser foruden en tv-pris på 100.000 kr., som gives til årets bedste tv-dokumentarprogram.
De syv priser fordeles til Årets kvindelige og mandlige underholdningsvært, Årets kvindelige og mandlige nyhedsvært, Årets kvindelige og mandlige sportsvært samt Årets TV-program.
Velkendte navne
Mens Mikkel Beha Erichsen også var blandt de nominerede sidste år, så er blandt andet Steen Langeberg og Kristian Porsgaard Rosasco blandt bejlerne til prisen som Årets mandlige underholdningsvært.
Sidste års vindere af titlerne som henholdsvis Årets kvindelige og Årets mandlige nyhedsvært, Mikael Kamber og Cecilie Beck, har igen i år mulighed for at hive priser med hjem. Det gælder også Ulla Essendrop og Morten Ankerdal, der endnu engang får mulighed for at genvinde deres titler som Årets kvindelige og mandlige sportsværter.
Blandt de nye ansigter ses Mette Cornelius, der er nomineret i kategorien Årets kvindelige sportsvært, samt Lene Beier, der har mulighed for at vinde titlen som Årets kvindelige underholdningsvært.
Arvingerne møder Badehotellet
Da Robert-fagpriserne blev uddelt for nylig, vandt DR1's Arvingerne over TV 2's Badehotellet, men det er ikke sikkert, det bliver tilfældet den 13 marts, hvor kun læserne bestemmer.
I kategorien Årets tv-program konkurrerer Arvingerne, Kurs mod fjerne kyster og Badehotellet mod hinanden; der er alle nomineret for første gang. De er oppe imod Vild med dans og Bonderøven, som begge tidligere har vundet Billed-Bladets pris.
FAKTA: De nominerede til TV-Guld 2015
Årets kvindelige underholdningsvært
Lisbeth Østergaard (TV 2)
Puk Elgård (TV 2)
Michèle Bellaiche (TV 2)
Lene Beier (TV 2)
Louise Wolff (DR)
Årets mandlige underholdningsvært
Mikkel Kryger (TV 2)
Mikkel Beha Erichsen (TV 2)
Steen Langeberg (TV 2)
Kristian Porsgaard Rosasco (DR)
Hans Pilgaard (TV 2)
Årets kvindelige nyhedsvært
Natasja Crone (TV 2)
Janni Pedersen (TV 2)
Tine Gøtzsche (DR)
Divya Das (TV 2)
Cecilie Beck (TV 2)
Årets mandlige nyhedsvært
Lasse Sjørslev (TV 2)
Poul Erik Skammelsen (TV 2)
Kåre Quist (DR)
Mikael Kamber (TV 2)
Kim Bildsøe Lassen (DR)
Årets kvindelige sportsvært
Heidi Frederikke Sigdal (TV 2)
Stine Bjerre Jørgensen (TV 2)
Nadia Filt (TV 2)
Mette Cornelius (Discovery Networks)
Ulla Essendrop (DR)
Årets mandlige sportsvært
Morten Ankerdal (TV 2)
Peter Møller (DR)
Jes Dorph-Petersen (TV3)
Thomas Kristensen (TV 2)
Dennis Ritter (TV 2)
Årets TV-program
Arvingerne (DR)
Kurs mod fjerne kyster (TV 2)
Badehotellet (TV 2)
Vild med dans (TV 2)
Bonderøven (DR)
Relaterede artikler:
TV 2-brandet er suverænt i Billed-Blads segmentet
For abonnenter