STV-selskab overtager nordjysk producent

Mayday Film, der er et søsterselskab til tv-producenten STV, har overtaget reklamefilmproducenten Oscar Film.

Det nordjyske produktionsselskab Oscar Film bliver en del af Mayday Film, der er et søsterselskab til STV Production.

Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

Overtagelsen flytter alle medarbejdere og projekter over i Mayday Film, hvor medstifter af Oscar Film, Kristian Jørgensen, fremover bliver kreativ chef og partner.

”Vi har arbejdet på overtagelsen længe, men vi ville være helt sikre på at vores kunder, medarbejdere og sjæl kunne integreres fuldstændig i Mayday Film A/S og vi mener nu, at tiden er den rigtige til at blive en del af Mayday Film og dermed vokse fra 5 medarbejdere til 40,” siger Kristian Jørgensen i meddelelsen.

Med overtagelsen får Mayday Film en jysk base for reklamefilmproduktion i Aalborg, mens al administration flyttes til Maydays hovedkvarter i Odense.

Mayday Film A/S havde et overskud efter skat sidste år på 1,6 mio. kr. Direktør for selskabet er René Schimko Szczyrbak, der også er adm. direktør for STV Production.

Oscar Film så i seneste årsregnskab et nulresultat på 38.000 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også