Fredrik Hillerband dansk chef for 'Nice Entertainment'

MTG's 'Nice Entertainment' samler danske produktionsaktiviteter i ét selskab, og Strix’ adm. direktør Fredrik Hillerbrand får ansvar for den samlede danske forretning.
Foto: PR-foto
Foto: PR-foto

MTG's sats indholdsproduktion i det internationale brand, Nice Entertainment Group, får nu også konsekvenser på det danske tv-marked.

Nice Entertainment samler alle sine danske kræfter i ét selskab, og Strix’ nuværende administrerende direktør Fredrik Hillerbrand får ansvar for hele den danske forretning.  Gongs grundlægger og administrerende direktør Joachim Majholm har besluttet sig for at forlade selskabet, hedder det i en fælles pressemeddelelse.

Til sammen har Strix og Gong aktuelt 14 programserier i produktion for danske tv-kanaler.

”Både Gong og Strix er i en rivende udvikling lige nu og vores match er perfekt. Gong leverer stærke programmer i fakta-genren og supplerer Strix’ spidskompetence indenfor den brede underholdningsgenre, hvor Strix er særligt kendte for reality- og livsstilsprogrammer.”, siger Fredrik Hillerbrand.

”Selvom jeg nu har besluttet mig for at prøve noget andet, er jeg sikker på at Gongs medarbejdere og ånd går en lysende fremtid i møde med Fredrik som ny chef”, siger Joachim Majholm.

Inden for kort tid vil Strix og Gong kunne melde en ny ledelsesstruktur ud, ligesom det er planen, at det sammenlagte selskab flytter til en ny fælles adresse. 

'Robinson' beviste sin værdi for TV3

Strix Danmark: Andre kanaler interesseret i 'Robinson'

Strix: Det er blevet svært at tjene mange penge

Strix lever godt uden Robinson

Strix vil sælge kommunikation 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også