Nævn: TV 2 har filmefterslæb på 17 mio.

TV 2 lever op til sine public service-forpligtelser, men er 17,3 mio. kr. bagud med sin filminvesteringer, i forhold til filmforpligtelsens gennemsnitlige krav, skriver nævnet.

TV 2 opfyldte de public service-krav, kanalen skal leve op til, konkluderer Radio- og tv-nævnet i sin udtalelse om TV 2s public service-redegørelse 2013.

TV 2s public service-forpligtelse omhandler bl.a. nyheder, dansk dramatik, tekstning af danske programmer og en samlet filmstøtteforpligtelse på 240 millioner kr. over perioden 2011-2014.

TV 2 har i 2013 opfyldt kravet om at sende mindst én hovednyhedsudsendelse i  den bedste sendetid, skriver nævnet, der også nikker til, at TV2 levede op til antallet og andelen af dansksprogede programmer på TV 2, og til at levede mindst 42 timers dansk dramatik. TV 2 har med den reviderede tilladelse nu alene kvantitative dramaforpligtelser med kravet om et minimumsantal timer

Bagud på filmengagement

Derimod er TV 2-ledelsens engagement i dansk film for ujævnt, skriver nævnet.

Nævnet bemærker, at TV 2 i 2013 har forbrugt 3,8 mio. kr. mindre, end der ud fra en gennemsnitsbetragtning skulle have været forbrugt i 2013. Samlet set er der i perioden 2011-2013 således forbrugt 9,8 mio. kr. mindre, end der ud fra en gennemsnitsbetragtning skulle have været forbrugt i perioden.

TV 2 skal derfor i 2014 indgå aftaler for samlet set 52,2 mio. kr. vedrørende spillefilm, for at forpligtelsen for aftaleperioden 2011-2014 kan anses for opfyldt.

I forhold til kort- og dokumentarfilm har TV 2 i 2013 anvendt 0,8 mio. kr. mere, end der ud fra en gennemsnitsbetragtning skulle have været brugt dette år. Da der imidlertid både i 2011 og 2012 har været brugt mindre, end der skulle have været forbrugt, er der for perioden 2011-2013 forbrugt i alt 7,5 mio. kr. mindre, end der skulle have været.

Samlet filmefterslæb på 17 mio. kr

TV 2 har i 2011-2013 samlet set forbrugt 17,3 mio. kr. mindre på spillefilm, kort- og dokumentarfilm, end der ud fra en gennemsnitsbetragtning skulle have været brugt i perioden.

Derfor skal TV 2 i 2014 indgå aftaler for samlet set 70,3 mio. kr., for at forpligtelsen kan anses for opfyldt for aftaleperioden 2011-2014. Da forpligtelsen er formuleret som en gennemsnitsforpligtelse, vil det først være ved udløbet af 2014, at Radio- og tv-nævnet kan vurdere, om forpligtelsen er opfyldt. påpeger nævnet.

Der er ikke tradition for, at TV 2 kommenterer nævnets udtalelser, oplyser TV 2 Kommunikation.

Mest ros

Radio- og tv-nævnets samlede udtalelse er dog mest ros.

Nævnet konstaterer således, at TV 2 også i 2013 har opfyldt kravet om at tilstræbe, at 10 pct. af sendetiden er fra producenter, der er uafhængige af tv-foretagender, og at en passende andel heraf er afsat til programmer af nyere dato.

Nævnet noterer, at TV 2 lever op til forpligtelserne til tekstning og tegnsprogstolkning og bemærker, at der i 2013 er sket en betydelig stigning i antallet af tekstede timer og særligt førstegangstekstede timer.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også