Nordisk Film og Miso Film i alliance

Nordisk Film vil de næste tre år distribuere Miso Films tv-serier og spillefilm i Norden, ligesom Nordisk Film træder ind i udvikling og produktion af Miso Films projekter.
Miso Films '1864' produceres for DR1. | Foto: Per Arnesen
Miso Films '1864' produceres for DR1. | Foto: Per Arnesen

Nordisk film og Miso Film går sammen i en ny distributions- og produktionsalliance.

Nordisk Film vil fremover distribuere alle Miso Films tv-serier og spillefilm i Norden, ligesom Nordisk Film træder ind i udviklingen og produktionen af Miso Films projekter. Aftalen mellem parterne løber foreløbig i tre år.

”Miso Film er med sine nordiske aktiviteter et produktionsselskab, der komplementerer vores nordiske line-up, og samarbejdet styrker dermed vores position i hele Norden,” siger Lone Korslund, Nordisk Films chef for indkøb og nordiske co-produktioner, i en pressemeddelelse.

FremantleMedia køber 51 pct. af Miso Film 

Miso Film er etaberet af producerteamet Jonas Allen og Peter Bose i 2004, og har gennem snart ti år markeret sig som et  fremgangsrigt nordiske selskab. Miiso Film står bl.a. bag tv-serier som Varg Venum, Den som dræber, Dicte og 1864.

“Nordisk Film er Nordens største distributør inden for entertainment. Vi ser frem til at indgå i et samarbejde, hvor vi alle kommer til at profitere på parternes respektive kompetencer,” siger Peter Bose, producer og partner i Miso Film.

Fælles om nordisk drama

De projekter, der allerede nu er omfattet af samarbejdet er bl.a. Miso Film Norges TV-serie Frikjent samt Miso Film Sveriges nye TV-serie Vik/Stubø baseret på Anne Holts romaner.

Nordisk Film vil endvidere distribuere den svenske spillefilm 438 DagGar samt den danske børnefilm Iqbal Farrooq baseret på Manu Sarens børnebøger. TrustNordisk varetager udover ovenstående titler ligeledes det internationale salg af Miso Films kommende spillefilm Dannys Dommedag og Lang Historie Kort.

'1864' afhængig af kommerciel succes trods massiv licensindsprøjtning

TV 2's 'Dicte' får en sæson mere

'1864' vandt drama-kapløbet i DR

TV 2 afliver ‘Den som dræber’ 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også